Sådan startede det

I 1933 fik Helsingør sin første rigtige lystbådehavn, Nordhavnen, og det satte naturligt nok tankerne i gang hos en række af byens sejlsportsinteresserede borgere. Og kort efter den officielle indvielse af havnen den 3. juni 1934, nedsattes et udvalg bestående af postkontrollør C. Aasberg, købmand C. Christiansen, havnefoged Alfred Jensen, elektriker Viggo Nielsen og kriminalbetjent C 0. Nielsen. De tog sig af arbejdet forud for den stiftende generalforsamling, der blev holdt den 7. august 1934. Tre og en halv time senere var Helsingør Amatør Sejlklub en realitet med 23 medlemmer. Kontingentet blev sat til fem kr. for aktive og ikke under fem kr. for passive. Bestyrelsen blev følgende: Formand, elektriker Viggo Nielsen, kasserer, postkontrollør C. Aasberg, næstformand, købmand C. Christiansen, fartøjsinspektør, havnefoged Alfred Jensen og sekretær, kriminalbetjent C 0. Nielsen. Den nye bestyrelse gik straks i gang med arbejdet. Der skulle sørges for klubstander, kapsejladser, juniorarbejde, tovværks og navigationskurser o. s. v. På en ekstraordinær generalforsamling den 6. september samme år besluttedes det, at klubstanderen skulle være en rød ballonbøje på hvid baggrund, en beslutning, der siden bliver en del diskussion om, men som dog i hovedtræk har holdt til i dag.

Savner et klubhus

I den følgende tid kan klubben ved næsten hvert eneste bestyrel­sesmøde optage nye medlemmer, og ønsket om et klubhus melder sig snart. Formanden, Viggo Niel­sen, fremsætter første gang forsla­get officielt den 6. december 1934. Der er i bestyrelsen enighed om, at klubhuset i alle tilfælde skal ligge ved Nordre Mole.

I begyndelsen af 1935 planlægger bestyrelsen klubbens første fællestur til Hven, og den viser sig senere på året at blive en succes. Men der kommer også andre glædelige nyheder.

På den første ordinære generalforsamling i januar 1935 kunne Viggo Nielsen meddele, at hans forhandlinger med borgmesteren om ophaling af både havde med­ført, at det fremover vil være gratis for klubbens medlemmer. Til gengæld lykkes det ikke at slippe for betaling af havnepenge.

På generalforsamlingen fødes også tanken om et klubskib noget, der på mange fremtidige generalforsamlinger bliver det store diskussionsemne. Det meste af klubbens historie har den rådet over klubbåde. 48 deltog i generalforsamlingen.

Den første kapsejlads

De følgende bestyrelsesmøder koncentrerer sig især om afhol­delse af klubbens første kapsej­lads, hvor bestyrelsen regner med 85 deltagere. Der skal indkøbes signalflag, flagmast og startkugle. Udgifterne beregnes til 350 kr.

Men det store forarbejde kan i første omgang ikke anvendes til noget. Kapsejladsen, der skulle være holdt 1. pinsedag, må nemlig aflyses efter en tragisk ulykke kort før sejladsens start. En af de både, der skulle deltage i kapsej­ladsen, ”Kylle”, kuldsejlede under sejladsen til Helsingør, og en af ejerne druknede.

Medlemmer i restance

Men klubben kommer over den ulykkelige hændelse, og der bliver siden holdt mange dejlige kapsejladser. Også andre steder ved Sundet er der gang i sejlspor­ten. Formanden for H.A.S., Viggo Nielsen, bliver sendt afsted til indvielsen af Landskrona Segelselskaps nye klubhus. Samtidig må kassereren hjemme beklage sig over, at for mange medlemmer er i restance, et evigt tilbageven­dende administrationsproblem. Der satses stadig på et nyt klubhus. Hidtil har bestyrelsen holdt sine møder på skift hos bestyrel­sesmedlemmerne, men får nu lov til at benytte det gamle havnekontor.

Køber en klubbåd

På et bestyrelsesmøde 1. august 1935 kort efter den halvårlige generalforsamling foreslår Viggo Nielsen, at man henvender sig til søspejderne i Aalborg, der en båd ”Jack” til salg. Båden vil han forsøge at få finansieret via medlemsaktier.

”Jack” bliver købt i november 1935 for 2.000 kr. plus hjemrejse og proviant til besætningen, som sejler båden til Helsingør. Den kun to år gamle båd blev set efter i alle kroge og fundet helt i orden og prisen rimelig søspejderne havde oprindelig forlangt 3.000 kr.

At det ikke har været nogen kedelig tur fra Aalborg til Helsingør fremgår af bestyrelsesprotokollen, hvor det lakonisk meddeles, at forstaget og den ene lænsebardun sprang undervejs. Man vil forsøge at få udgifterne dækket via forsikringen.

Klubben mangler penge

Ved klubbens stiftelsesfest opstod der en del tumulter, idet et af klubbens medlemmer havde medbragt to berusede gæster. Det vakte en del forargelse og bestyrelsen tilskrev vedkommende, at det ikke måtte ske oftere. Det sker et par gange i løbet af klubbens foreløbige 50 år, at den slags episoder når helt frem til bestyrel­sens forhandlingsprotokol.

På bestyrelsesmødet den 9. september 1935 besluttes det at serve­re skipperlabskovs, ost og kaffe til en pris af to kr. i forbindelse med afrigger festen.

Bestyrelsen får i 1936 den lyse ide at lave andespil. Riget fattes penge og det gør Helsingør Ama­tør Sejlklub også. Ideen bærer frugt allerede første gang. Et samlet overskud på 100 kr.

Medlemstallet er ved generalforsamlingen samme år steget til 73.

Af samme generalforsamlings referat fremgår det, at O. Hansen benytter lejligheden til at gøre opmærksom på forskellen mellem motor og sejlbåde og deres besætninger. Det får et andet medlem til at opfordre til at stoppe mukken i krogene og i stedet tale frit fra leveren på generalfor­samlingerne.

Formanden lover at gøre mere for motorbådsejerne, der f. eks. også gerne vil have konkurrencesejladser.

Klubbåden en succes

”Jack” viste sig at være en suc­ces, og i januar 1938 kautionerer bestyrelsen for et lån i Landmandsbanken på 4.000 kr., der skal bruges til bygning af fire entype både, der er bestilt hos bådebygger C. Banke.

Det får en lang række af klubbens medlemmer til at protestere på den følgende generalforsam­ling. Bestyrelsens medlemmer må love, at de hæfter personligt, og at klubben intet har med kautione­ringen at gøre. På samme generalforsamling bliver rygterne om endnu en sejlklub i Helsingør luftet, men det kommer ikke videre. Hvis vi bare holder sammen i H.A.S., vil der fortsat kun være en klub, siger formanden Viggo Nielsen, der bliver genvalgt.

Viggo Nielsen går af

På generalforsamlingen i juli 1938 indleder man med at beklage den sørgelige ulykke ud for Nordhavnen, hvor to drenge druknede fra kajak.

Generalforsamlingen udvikler sig i øvrigt til en række skarpe personlige angreb, og formanden beslutter sig derfor til at indkalde til en ekstraordinær generalfor­samling, hvor eneste punkt er ekskludering af et medlem. Dette ønsker en lang række medlem­mer imidlertid ikke at være med til, og bestyrelsen stiller derefter sit mandat til rådighed. Ved den ekstraordinære gene­ralforsamling trækker Viggo Nielsen sig som formand og hans plads overtages af C.O. Nielsen, der dog nærer nogen betænkelig­heder ved at overtage Viggo Niel­sens post. Men han besluttede at sætte sagen over personen for at få ro i klubben. Og så falder der ellers grove hug til klubbens medlemmer for deres åbenbart utilbørlige optræden ved den ek­straordinære generalforsamling 1. september

Klubben får hus

I januar 1939 melder borgme­ster P. Christensen sig ind i klubben og i maj går formanden, C. O. Nielsen, i forhandlinger med ham om et klubhus. Borgme­steren foreslår, at klubben får overdraget huset ved den daværende benzinstander til en til at udleje den del af huset, man ikke selv benytter. Det til­bud modtages, og der afsættes 1.000 kr. til indretning af de nye lokaliteter.

Den afgåede formand, Viggo Nielsen, bliver en af de kommen­de års bestyrelsers strengeste kri­tikere. Bl.a. kører han hårdt på i de forskellige kapsejladser og i har i en årrække flere protestsager kørende. Men også i en række andre sager benytter han leje af 500 kr. om året, ligesom man får rët sig af den opbakning, han har blandt en del af klubbens medlemmer.

Krigen bryder ud

Medlemmer ønsker på generalforsamlingen i januar 1940, at der bliver servering i klubhuset, og det er et ønske, som bestyrelsen fremover dels får gennemført og dels får en mængde problemer med. De skiftende værter og værtspar har svært ved at forliges med de skiftende bestyrelser, li­gesom der i en lang periode er problemer med indehaverne af Kronborg Havbad, der ikke øn­sker at blive påført denne kon­kurrence.

Faciliteterne i klubhuset udvi­der sig jævnt de følgende år med jollehuset som det foreløbige punktum. Men dengang, i 1940, hvor man så småt havde færdigindrettet det nys overtagne hus, besluttede bestyrelsen at indkøbe en radio til en pris af 400 kr. De mange penge fandtes dog ikke i kassen, så forhandleren måtte i første omgang klare sig med en udbetaling på 200 kr.

Krigen bryder ud.

Det første bestyrelsesmøde efter krigsudbruddet bliver den 28. april 1940. Bestyrelsen får i den anledning en lang række nye opgaver at tage vare på, mens andre bliver inddraget. De danske myn­digheder kræver, at der søges tilladelse til sejlads. Det besluttes at nedsætte lejen for bådpladser idet ikke mange vil få deres både i vandet. Det samme gælder havnepengene.

Det kniber med at få fat i de nødvendige tilladelser, som hverken de danske eller de tyske myndigheder vil af med. Det affø­der kritik af bestyrelsen.

Efter sommersæsonen lukker Kronborg Havbad, og det giver problemer blandt medlemmerne. Man beslutter derfor at genåbne for udskænkning i klubhuset. Det bliver til følgende priser: Øl 65 øre, vand 40 øre, kaffe uden brød 35 øre, m. brød 65 øre, skattefrit øl 45 øre, snaps ved særlige lejlighe­der 65 øre og 10 kr. for en 1/2 flaske.

Sejlads på lsefjorden

På generalforsamlingen i januar 1941 bliver C. 0. Nielsen genvalgt som formand.

Bestyrelsen regner stærkt med, at der bliver givet tilladelse til sejlads i Isefjorden, og det viser sig da også at være tilfældet, en mulighed som mange sejlere fra Helsingør benytter sig af.

Overraskende fremgår det pludselig af bestyrelsesprotokollen, at der også findes kvinder i og omkring sejlklubben. Dette eks­emplar dog udenbys. Det er frk. Skulason fra København, der er blevet frarøvet en taske med 39 kr. på klubbens område. Af hensyn til klubbens renomme beslut­ter bestyrelsen at sende frøkenen 20 kr. som et plaster på såret.

Kontingentet nedsættes

I januar 1943 besluttes det at kontingentet skal nedsættes. De søværts aktiviteter er nede på et minimum, mens der dog foregår en del sejlads på Isefjorden også af H.A.S.både. Men da der ikke bliver sejlet så meget som nor­malt, bliver der til gengæld festet mere. Klubaftenen flyttes derfor meget praktisk fra onsdag til lør­dag.

Nytårsfesten har tilsyneladende været ret morsom. Det fremgår nemlig, at fru Olsen, der deltog i underholdningen, mistede et par lange underbenklæder, og det jo nok så alvorlig en situation i krigstider. Klubben beslutter at sende en erstatning på 20 kr.

Dette møde, der blev holdt den 3. marts, blev afbrudt af luftalar­men, og der bliver ikke holdt et nyt før 19. april.

Øllet bliver rationeret

Her har man imidlertid et alvorligt problem på dagsordenen. Hovmesteren er for gavmild med udskænkningen. Bestyrelsen be­slutter at sætte øl rationen til tre øl pr. medlem pr. dag i klubhuset, ellers holder den tildelte ration ikke resten af sæsonen. En tung beslutning, som hovmesteren da også nægter at følge. Det får til følge, at fruerne Petersen og Hansen bliver de første kvinder, der ifølge de officielle protokoller deltager i klubbens arbejde. De overtager nemlig jobbet som hovmester i klubhuset.

Vinder en folkebåd

Den 7. juli 1943 kan en glædes­strålende bestyrelse åbne et brev fra foreningen Sejlsportens Venner, der fortæller, at H.A.S. har vundet folkebåden Peter Pan. En forening, som klubben få år forinden meldte sig ind i.

Formanden tager med besæt­ning til Fredericia for at hente den nye klubbåd, og hans skriver i Sejlsport i august 1943: »Fartøjet er et ypperligt Søskib og yderst velsejlende, idet mindste i Kuling. Jeg kan således anføre, at vi gik fra Fredericia Lørdag Formiddag kl. 9.30 prc. og blev kontrolleret af Kystpolitiet i Helsingør kl. 10 prc. Søndag Formiddag. Undervejs havde vi været inde i Gillele­je for Kontrol fra kl. 6.54 til 7.45, således at hele Sejladsen blev udført på 23 1/2 Time (ca. 120 Sømil) eller en gennemsnitsfart af over 5 Sømil i Timen. Vi havde rum Vind på hele Turen og ca. 2 Timers Stille på Højde af Samsø. En Overgang havde vi nordvestlig Vind med en Styrke af ca. 10 Sekundmeter og efterhånden me­get høj Sø, men Båden klarede sig stolt med fuld Sejlføring og uden at tage Vand over af betydning. Mit Indtryk er, at Båden fuldtud egner sig som Folkebåd, tryg og rummelig i enhver Hense­ende og let at manøvrere.»

Se, det var dengang, der blev skrevet logbøger

Manglende aktiviteter

I slutningen af sæsonen 1943 bliver der fra flere medlemmers side udtrykt stor utilfredshed med bestyrelsens arbejde. Bag proto­kollens nøgterne ord aner man, at den fhv., formand, Viggo Nielsen, er en væsentlig drivkraft i angre­bene på bestyrelsen og dens for­mand.

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, der imidlertid må udsættes på grund af mødeforbud.

Da det endelig lykkes at stable en generalforsamling på benene med myndighedernes tilladelse, kan C. 0. Nielsen ikke deltager. Utilfredsheden med bestyrelsen skyldes manglende kapsejladser og manglende mulighed for at vinde klubbens pokaler ved sejladser udenfor klubbens regi, f. eks. i Snekkersten, hvor Viggo Nielsen har sin båd liggende.

En dagsorden med ordlyden: ”Generalforsamlingen kan ikke anerkende ledelsen af klubben, blev afvist med stemmerne 26 mod og 24 for.

Det får til følge, at C. 0. Nielsen mener, at hans mandat ikke læn­gere er sikkert. Han trækker sig tilbage fra formandsposten i janu­ar 1944 på grund af tjenstlige problemer”. På den følgende ge­neralforsamling vælges købmand J. F. Madsen til formandsposten.

I juni 1944 bliver der givet tilladelse til at slæbe H.A.S.’ både op til Isefjorden, og 14 både delta­ger i bugseringen, der foretages af Svitzer. Det kostede 371,32 kr. Det var heldigt for de 14, for allerede i juli foreligger der forbud mod yderligere søsætning af både i Helsingør. Klubbåden »Jack» kan således ikke komme i vandet. Derimod har den store gevinst, »Peter Pan», været til stor glæde for klubbens medlemmer, idet den har været placeret i Isefjorden hele sæsonen.

Klublivet glider støt og roligt i de næste par år. Krigen slutter og sejladsen bliver igen optaget. J. F. Madsen trækker sig p. g. a. sygdom tilbage fra formandspo­sten i september 1947, og efterføl­ges af W. Kragh Hansen.

Der optages forhandling med Korsør Sejlklub omkring afhol­delse af Sjælland Rundt, der kø­bes nye sejl til »Peter Pan», der stadig er et af klubbens store aktiver, det besluttes af »Jack» skal sælges og pengene bruges til indkøb af to mindre klubbåde. Den bliver solgt for 6.700 kr.

Historisk afgørelse

Og endelig beslutter den nye bestyrelse en beslutning, der har haft afgørende indflydelse på arbejdet i klubben i de efterfølgende år at damerne skal have lov til at deltage i afrigger gildet. Det sker dog først efter en væsentlig og indgående afvejning af fordele og ulemper. Afstemnings­resultatet er galant udeladt i protokollen Menuen ændres der derimod ikke ved. Den består forsat af gule ærter og flæsk.

At det er rolig periode understreges af, at den væsentligste kritik på generalforsamlingen i februar 1948 var, at der ikke fandtes torsk på den sidste pilketur. Bestyrelsen meddelte, at det lå udenfor dens ansvarsområde.

Borgmester Schytz indvilliger samme år i at være overdommer Sjælland Rundt.

I 1949 er der problemer med toiletterne. Toiletpapiret fjernes fra rullerne. Problemet søges løst ved at sætte lås på altså rullerne.

Thormod foreslår på et besty­relsesmøde i september, at der på den følgende generalforsamling udleveres et stk. øl pr. mand for at få en rolig og saglig debat. Besty­relsen godkender. Klubben er nu oppe på 366 medlemmer, hvor de 40 er juniorer.

Pas på lappegrunden

Der er tilsyneladende nogen tvivl om en del af de kapsejlendes evner. Det besluttes nemlig at flytte banen til onsdagssejladserne væk fra Lappegrunden Fyrskib, idet man er bange for, at det skal blive påsejlet.

I oktober beslutter bestyrelsen at indkalde folk udenfor bestyrel­sen til at deltage i klubarbejdet. Arbejdsopgaverne vokser. Kon­tingentet er nu oppe på 20 kr.

»Peter Pan~ er tilsyneladende blevet forsømt, og det besluttes, at den skal sælges. Sker for 4.800 kr. til en sejler i Rungsted.

Klubbens rolige gænge bliver nu en belastning. Ikke engang de arrangerede fester kan længere tiltrække medlemmerne, klubbådene henligger i en dårlig forfat­ning og deltagelsen i kurserne daler støt. Formanden, W. Kragh Hansen, udstøder et dybt suk og slutter forårsgeneralforsamlingen i 1951 med håbet om, at klubben snart kommer ud af dødvandet.

Medlemstallet daler faretruen­de. Det er i september 1951 nede på 207 aktive og formanden opfordrer kraftigt medlemmerne til at sætte ind på at forbedre klublivet i løbet af vinteren. Kontin­gentet sættes ned fra 20 kr. til 15 kr. for aktive — dog uden levering af »Sejl og Motor».

På det første bestyrelsesmøde i 1952 bliver urmager E. Joost opta­get som medlem i Helsingør Ama­tør Sejlklub. Det bliver et medlemsskab, som H.A.S. gennem mange år får virkelige glæde af. Joost har gennem årene lagt et kæmpearbejde dels i klubarbejdet, men især som koordinator og leder af Sjælland Rundt.

Men ellers er det småt med de glædelige begivenheder. Forman­den anker over, at der er for ringe tilslutning til klubbens fester, der giver underskud. Deltagelsen i de forskellige kurser har også været for ringe. Der er fortsat en svag nedgang i medlemstallet, der nu ligger på 315 i alt.

Penge til ny klubbåd

W. Kragh Hansen ønsker ikke at fortsætte som formand på trods af mange opfordringer, så man vælger i stedet riggermester Knud Hansen, mens kasserer bli­ver købmand E. Brenting. Den øvrige bestyrelse bliver Bjørn Eduard, Helge Larsen, Sv. Han­sen og Kai Steffensen fra motorbådsafdelingen.

Ved samme lejlighed oplyses det, at klubben har fået lovning på 9.000 kr. til bygning af en ny klubbåd fra rederiet Ove Skou. Arbejdet med den nye båd bliver overdraget bådebygger Nielsen i Hornbæk. Båden skal søsættes ved standerhejsningen den 11. maj, hvor Værftsorkestret skal underholde. Endnu en klubbåd bliver bygget hos bådebyggerne Christensen og Jørgensen. Den bliver senere kaldt Aage efter ingeniør Aage Utzon, der bl.a. får klubbens tilladelse til at eksperi­mentere med kølen. Der er fem andre nybygninger i gang blandt klubbens medlemmer.

Afrigger gildet må aflyses på grund af manglende tilmelding, og det drøftes, hvorvidt man skal nedlægge juniorafdelingen, da in­teressen for arbejdet i denne afde­ling er helt uddød. Der er dog trøst at hente omkring jul, hvor man både holder en vellykket juletræsfest og nytårsfest.

Selvom Knud Hansen ønsker at trække sig ved forårsgeneralforsamlingen i 1953 må han efter stærkt pres fra medlemmerne påtage sig opgaven endnu en perio­de. I løbet af året går man i gang med at gøre noget ved forholdene på bl.a. bådepladsen. Bestyrelsen indhenter tilbud på fornyelse og ændring af spor, hensigtsmæssig beddingsvogn, planering af plad­sen foran spilhuset o. s. v. Alt sammen noget, der bliver gjort med års mellemrum, og som hver gang bliver gjort til genstand for in­tense diskussioner.

Da Knud Hansen endelig kan trække sig tilbage fra formands­posten overtager købmand E. Brenting hvervet. En af hans opgaver bliver at skaffe en ny pladsmand, idet denne stilling for syvogtyvende gang er blevet ledig.

På generalforsamlingen i 1954 foreslår Viggo Nielsen, at der nedsættes et udvalg, der skal under­søge, hvorvidt klubben kan deles op i en motorbåds og en sejlerklub. Forslaget forkastes dog med alle stemmer mod to.

Forår i klubben

Året efter er det som om, klub­ben vejrer forår. Der er nu 370 medlemmer, der er godt i gang med ændringerne på pladsen, værkstedet er blevet ordnet, der anskaffet nyt service til klubhu­set, der er blevet bedre opvarmet, ligesom der er pænt overskud på andespillene. Til fastelavnsfesten serveredes 150 kopper kaffe.

Juniorer vil gerne på sommertur til Isefjorden og det giver bestyrelsen sin tilladelse til. Samtidig beslutter man at give en bajer eller to sodavand pr. delta­ger på »Turen til Viken». Der bliver også arrangeret fælles kaf­febord på »Havsbadet» om sønda­gen. Der deltog omkring 75 på turen.

Meldingen fra Sjælland Rundt lyder på et tilfredsstillende arrangement, der kun gav en reel udgift til klubben på »28-30 kr.».

I august drøfter man ansøgnin­ger om billig benzin til motorbå­dene og til sejlbåde med hjælpemotor. Benzinen skal koste 35 øre pr. liter, hvoraf tankpasseren skal have tre øre pr. liter, mens en øre skal tilfalde klubben. Bestyrelsen havde udlagt lister, hvor medlemmerne kunne skrive sig på, hvis de ønskede at være med i refusionsordningen. Som der står i protokollen: ». . .der er dog noget, der har medlemmernes store interes­se.~ Det besluttes at bruge 1.500 kr. på indkøb af benzin.

I juni 1956 indkalder bestyrel­sen til ekstraordinært bestyrelses­møde, idet Viggo Nielsen og Haa­gen Jensen tilsyneladende har udspredt det rygte, at der er uor­den i klubbens regnskaber. Begge må dog trække beskyldningerne tilbage på mødet. Bestyrelsen pålagde de to fremover at fremlægge deres kritik for bestyrelsen i stedet for at lave undergravende virksomhed blandt medlemmerne.

Forhandlingerne omkring benzinrefusionsordningen er nu ved at være så langt fremme, at der skal sørges for tankanlæg. ESSO er parat til at stille en tank op på midtermolen mod at betale en afgift på 45 kr. om året. Der er 400.000 kr. til fordeling på landsplan.

Klubben har nu 205 aktive medlemmer, 92 passive og 9 junio­rer.

Elefanter på havnen

En række juniorer går i 1957 i gang med bygningen af en række OK-joller, men mangler penge til sejl. De bevilges af bestyrelsen. E. Brenting opnår genvalg som formand efter en ekstraordinær ge­neralforsamling, hvor W. Krag Hansen stiller op som modkandi­dat. På et bestyrelsesmøde kort efter valget må bølgerne have gået særligt højt, eller også har der været cirkus i byen. I proto­kollen er der nemlig midt i forhandlingerne indskudt følgende sætning: »På dette tidspunkt viser der sig tre elefanter på havnen.

Klubbens økonomi er god. Der står 12.373,22 kr. på klubbens spærrede konto, mens der på den åbne står 7.733,46. Kontantbeholdningen er 400 kr. Bestyrelsen drøfter muligheden af at udsende en plakat i forbindelse med Sjælland Rundt. Der skal desuden som sædvanlig være fælles kaffebord før sejladsen, og der er enighed om, at dette også gælder mærkebåde og dommerbåde.

Der er jævnligt en del kritik af klubbens kursus og foredragsvirksomhed. Denne gang mener motorbådsfolkene, at det er urimeligt, at vinterens foredrag skal dreje sig om kapsejladsregler. De ønsker sig emner, som begge parter kan have interesse i. I 1957 har klubbens medlemmer lejlighed til at hylde et af vore nuværende æresmedlemmer, Bjørn Eduard, der netop er blevet Danmarksmester i OK-jolle, og i klubben har han gjort en stor indsats for anerken­delsen af jollen.

Der rejses en del "knitik" af formanden, idet bestyrelsen me­ner, han påtager sig for meget arbejde selv. Han tilbageviser det dog, idet han mener, at det kun en nødvendigt, fordi de forskellige udvalgsmedlemmer ikke selv sørger for at klare paragrafferne. Han vil i videst muligt omfang overlade ansvar til udvalgene.

Klubben får fjernsyn

Den er en del problemer med drikken i klubhusets slyngelstue, og bestyrelsen rager uklar med en del medlemmer, der melder sig ud af klubben efter at have fået pålæg om at lade være med at drikke så meget. Samtidig bliver der ansat et nyt hovmesterpar, der får strenge påbud om at følge forbuddet mod ølsalg.

Generalforsamlingen i septemben 1958 bar præg af landskam­pen mellem Vesttyskland og Danmark i fodbold. Det gav anledning til at diskutere indkøb af fjernsyn, og det var der almin­delig stemning for.

Afviser klubdeling

På generalforsamlingen i 1962 stilles der igen forslag om at klub­ben skal deles. Det afvises dog med stemmerne 27 mod og seks for. Men forslaget fører dog til, at man drøfter oprettelse af en motorbådsafdeling indenfor klubben til fremme af motorbådsfolkets interesser. Uden det dog fører til noget resultat i denne omgang.

Senere på sæsonen kan det no­teres, at Helsingør Amatør Sejlklub klarer sig godt på kapsejladsbanerne, dengang som nu. Også 2. generation gør sig gælden­de. Helsingørmesterskabet for OK-joller blev vundet af Svend Jacobsen, mens Henning Schachtschabel blev Nr.. 2 og Bjørn Eduard nr. 3. Hos optimisterne var det Erik Schachtschabel, der blev nr. 1 og Bjarne Eduard nr. 2.

Bjarne og Ove Eduard er langt senere omkring 1980 klubbens foregangsmænd ved indførelsen af surferne i Helsingør Amatør Sejlklub, som deres far, Bjørn Eduard, var foregangsmand ved bygningen af OK-jollerne i klub­ben mange år før. Ole Rask for­ærede i øvrigt H.A.S. det første surfbræt.

Selvom klubben er glad for al den støtte, der er at få fra sponso­rer, er det ikke altid, man er lige heldig. I 1963 får H.A.S. en opti­mistjolle forærende af det i den forbindelse fuldstændig sagesløse blad, Familie Journalen. Men der i så dårlig bygningsmæssig stand, at man ikke umiddelbart tør sen­de juniorerne ud i den. På den anden side er man også ked af helt at skrotte den, så den bliver brugt som lokkemad for junio­rerne ved lodseddelsalg. Der skal sælges 500 lodsedler for at blive den lykkelige ejer af båden, der dog først skal sættes i sejlklar stand, før bestyrelsen vil give til­ladelse til at den må sejle.

Forslår nyt klubhus

Bestyrelsen, der kun lige kan holde udgifterne på niveau med indtægterne, får gennemført en kontingentforhøjelse fra 60 kr. til 100 kr. Det er intentionerne, at de ekstra penge bl. a. skal gå til at betale sig fra en del af det arbejde, som mange medlemmer udfører gratis i deres fritid, daglig åb­ningstid i klubhuset, nyt inventar, kursus og skolevirksomhed og forbedring af beddingsanlægget. Og endelig foreslår Bent Chri­stensen, der senere bliver for­mand for klubben, at et eventuelt nyt klubhus skal ligge mellem Nordre Mole og Kronborg Havbad. Bygningen af huset tager mange af klubbens kræfter i de kommende år og bliver årsag til megen strid, som det fremgår af artiklen om byggefasen.

Peter Plum bliver i 1969 valgt til formand efter Aage Reich, der nok ønsker at være med i besty­relsen, men ikke ønsker at fortsætte som formand.

Men i løbet af året bliver der igen problemer. En gruppe med­lemmer laver et alternativt arran­gement godkendt af tre af besty­relsens medlemmer udenom de øvrige. Derefter trækker tre an­dre bestyrelsesmedlemmer sig, fordi bestyrelsen kort tid i forve­jen havde lavet et lignende arran­gement, der ikke kunne friste medlemmerne.

Man enes om en ekstraordinær generalforsamling, hvor forman­dens (Peter Plum) beretning bli­ver forkastet, men samtidig bliver han genvalgt. Det bliver nødven­digt at nedsætte et forretningsud­valg, idet der ikke er sejlere nok, der ønsker plads i bestyrelsen. Forretningsudvalget tager sig af foreningens daglige arbejde og indkalder i øvrigt til en ny ekstra­ordinær generalforsamling, hvor man beslutter en vidtrækkende strukturændring.

Det endelige brud

Det endelig brud mellem sejlerafdelingen og motorbådsafdelingen er en realitet den 27. novem­ber 1969. Der nedsættes en bestyrelse for sejlerne bestående af Knud Hansen, Henning Schachtschabel, Louis P. Nielsen, Axel Schou og Erik Joost. For motorbådsmedlemmerne valgtes Ib West Petersen, Aage Reich, Hellesen senior og junior og Helmer Jensen.

Da det nu var en kendsgerning, at klubben var delt i to, gik man straks i gang med at revidere klubbens love i overensstemmelse med de faktiske forhold. Lovene vedtages og man beslutter at dele klubbens formue proportionalt med de respektive afdelingers medlemstal.

I sejlerafdelingen bliver Axel Schou valgt som formand, mens Ib West Petersen bliver valgt i motorbådsafdelingen. Axel Schou ønskede imidlertid at træde tilba­ge i 1971, hvorefter Bent Chri­stensen overtog hvervet. Han ar­bejder i de kommende år sammen med bestyrelsen på at konsolidere sejlerafdelingen og få klubarbejdet til at fungere fornuftigt igen efter den heftige strid. Der bliver bygget et jollehus inden han i 1975 trækker sig tilbage og over­lader formandsstolen til Leif Kle­dal, der går varmt ind for bygnin­gen af et nyt klubhus.

I 1978 har de to afdelinger langt om længe fundet hinanden omkring bygningen af nyt klubhus. Klubben har godt 450 medlemmer og en pæn formue til at bygge hus for. Men der arbejdes også på andre fronter. Der skal skabes ordenlig kontakt udadtil, der skal penge hjem til drift af klubben, mere styr på Sjælland Rundt bedre internt samarbejde og me­get mere.

Imidlertid ønsker Leif Kledal, der har været med til at trække det tunge læs omkring klubhuset ikke længere at være formand, og han overlader derfor pladsen til Arne M. Lendal ved generalfor­samlingen i 1979.

Og han går straks i gang med at få gjort klubhuset færdigt i økonomisk henseende. En opgave der først kan afsluttes lang tid efter at huset står. Arne M. Lendal funge­rede i øvrigt i mange år som konsulent ved en lang række af klubbens aktiviteter, hvor han stillede sin juridiske ekspertise til rådighed.

Samme år fik Helsingør Nordhavn ny havnefoged, Benny Carlsen, der på kort tid har formået at skabe en effektiv og vellidt havneadministration.

Der har længe været arbejdet på at skaffe klubben en ny følgebåde til afløsning for den gamle "Peter Pan", og endelig i 1980 kan bestyrelsen bestille en ny båd hos Fåborg Yachtværft. Motoren le­veres af Bukh Diesel, og Finn Teglstrup Jensen påtager sig at være fører for båden. Båden sø­sættes ved standerhejsningen, hvor medlemstallet er oppe på 503.

Selvom der er kommet flere medlemmer, mangler der dog sta­dig penge i kassen. Derfor beslut­tes det på generalforsamlingen i 1982 at kontingenterne skal være

350 kr. for aktive, 175 for juniorer og 500 for et familiemedlemsskab.

I 1983 valgtes Jørgen Vinding, årets formand for Sjælland Rundt, også til formand for Hel­singør Amatør Sejlklub. Det har bl.a. betydet, at Jollehuset nu er en realitet.